|
|
FAMILIEN BLEV SMITTET
| Mellem bakkedrag og dalstrøg, omkranset af små skovbryn, går 100 sortbrogede malke- køer. De hører til på brødrene Maiers gård, som ligger lige udenfor byen Eschelbach, i Baden Würtenberg. Manfred og Wolfgang dyrker hvede, majs, humle og græs på den 190 hektar store gård, som de driver i fællesskab. Med til det idylliske landskabs- billede hører naturligvis også traktoren, som er knap så romantisk, når man som landmand kører bumpende rundt time efter time i høst-, så- og pløjesæsonen. |
|
|
For Manfred Maier forplantede traktorens mange stød sig op i ryggen og forårsagede så store smerter, at han fik problemer med at sove. Hver nat vågnede han op ved 3-tiden og måtte op at gå. Så var det, at tankerne om en ny seng begyndte at melde sig.
-Jeg havde da hørt om vandsenge, men det havde ikke fæstnet sig i min bevidsthed. På en helsemesse, som vi besøgte her i byen, blev jeg nærmest tvunget ned i en vandseng, og selv om jeg gerne ville prøve at have den med hjem, så ville min kone i hvert fald ikke. -Nej jeg havde bestemt mig for en Latex-seng, erindrer Rita, som absolut ikke brød sig om den livlige vandseng, der var med på messen. Men forhandleren fik overtalt familien Maier til at besøge hendes butik, hvor de senere prøvede en mere stabiliseret madras.
Det er 11 år siden Manfred og Rita købte deres vandseng. Året efter fik deres to børn en vandseng hver, og sidenhen er det gået fra mund til mund i hele familien. Rita og Manfreds begejstring har smittet så meget, at 17 familiemedlemmer i dag ligger i vandseng.
|
|